VANDRETUR MED SNESKO I ILULISSAT

VANDRETUR MED SNESKO I ILULISSAT

I løbet af vinteren i Nordgrønland fylder sne og is ofte terrænet, så de markerede ruter kan være skjulte.

Vandreture i disse vinterforhold, hvor sneen dækker landskabet, kan være svære. Med snesko og en erfaren, lokal guide er det meget sikrere og nemmere at komme omkring.

Ønsker du at opleve det unikke UNESCO-Verdensarvsområde ved llulissat, også om vinteren? Vær en eventyrer og tag med os på denne smukke, guidede vandretur med snesko, hvor vi udforsker de smukkeste steder i vinterlandskabet - væk fra de markerede ruter.

Ingen tidligere erfaring er nødvendig, og alle kan lære at bevæge sig sikkert i vinterterrænet med snesko.

Vores tur begynder ved Stenbruddet, samme sted som den afmærkede blå rute, og snart efter passerer vi gennem en dramatisk kløft. Efter ca. 1 times opadstigende vandring mellem klippevægge dækket af sne og tyk is når vi et punkt, hvorfra vi kan nyde panoramaudsigten af en "hundeslædemotorvej". Efter en lille pause går vi nedad til en stor, frossen sø og videre ned mod flodbredden til den verdensberømte Kangia-isfjord og dens 20 millioner tons is, der flyder ud hver dag, hvilket resulterer i gigantiske isbjerge, der kan rejse sig mere end 100 meter op i luften.

Fra dette punkt vil vi følge isfjordens klippefyldte kyst hele vejen til Holms Bakke, stedet hvor de lokale indbyggere mødes hvert år den 13. januar for at fejre solens genkomst i horisonten efter 6 ugers fravær. Udsigten over den betagende Isfjord derfra vil du aldrig glemme!

Hvis betingelserne er til det, vil vi holde picnicfrokost ved det fantastiske udsigtspunkt. Efter pausen fortsætter vi turen langs kysten for at se den dramatiske klippeskrænt Nakkaavik (Kællingekløften), hvor det siges, at kvinder kastede sig ned i sultperioder.

På sidste del af turen stopper vi ved den gamle boplads Sermermiut, hvor forskellige inuitsamfund har levet igennem 4000 år. Efter en dag i den smukke natur når vi til sidst frem til den gamle heliport i udkanten af Ilulissat, hvor mange af byens slædehunde holder til.

PRAKTISK INFO

  • Varighed fra kl.: 5 timer
  • Minimum antal deltagere: 2
  • Maksimum antal deltagere: 10
  • Sværhedsgrad: Moderat
  • Minimumsalder: 16
  • Beliggenhed: Semermiut valley
  • Årstid: Vinter (01-03-2018 - 22-04-2018)
  • Pris per person: 995 kr.

Terms and Conditions | Waiver of liability

Et reduceret antal deltagere per gruppe tillader en større opmærksomhed på den enkelte og muliggør større sikkerhed og fornøjelse af aktiviteten.

Inkluderet i prisen

 

  • Kaffe / te
  • Frokost
  • Snesko

Vi anbefaler 3-lagssystemet, så man lettere kan regulere varmen efter aktivitets- og vejrforholdene, samt at du medbringer ekstra batteri til dit kamera.

Hvad man selv skal medbringe samt andre råd

 

  1. Varme vandrestøvler
  2. Rygsæk
  3. Ekstra varmt tøj til pauserne og i tilfælde af at vejret bliver koldere
  4. Hue eller lignende (f.eks. en buff til at dække halsen eller specielt ørerne)
  5. Solbriller
  6. Solcreme
  7. Varme handsker og luffer
  8. Vand og snacks
  9. Informér os venligst altid, hvis du har diabetes, astma, kredsløbsproblemer eller andet, der kan få indflydelse på turen.